Bundmaling

Enhver båd skal vedligeholdes. Derfor er det umagen værd at klargøre din bundmaling inden næste sæson. Begroninger på din båd kan gøre den langsom, forårsage et større brændstofforbrug og i den sidste ende ødelægge bunden.

Som mange bådejere fik vores gamle Nordan 21, år efter år vedligeholdelse af bundmalingen. Hvert forår vaskede og rensede vi bunden, og efterbehandlede bundmalingen med ny maling. Dette resulterede i, at bunden med årene fik en ujævn overflade og havde nemt ved at få begroninger. Men ikke nok med det, oplevede vi at med vores lille motorkraft på 12 Hk, at bådens fart også blev reduceret.

 

Ved sæsonstart valgte vi at rense bunden for alt gammel bundmaling, og starte på en frisk. Bunden fik nu 3 gange primer, og to gange ny bundmaling. Da arbejdet var færdigt, nød vi at se bundens nye glatte overflade, og var spændt på om vi kunne mærke en forskel. Da båden blev sat i vandet oplevede vi straks en stor forskel. Båden gled roligt i vandet og i havnebassinet kunne vi allerede mærke, at ved lav fart kunne båden manøvrere noget nemmere. Vi sejlede straks ud på åbent hav, og kunne konstaterer at båden med den nye glatte bund fik 1,2 kn mere fart.

Så kom efteråret og båden skulle op. Vi var nu spændt på hvordan bunden så ud med begroninger osv. Til vores store overraskelse kunne vi se at vores arbejde havde båret frugt. Bunden var stadig fin glat og fri for begroninger, det eneste arbejde der skulle til, var at spule for snavs og lidt grønne alger. Vi må konstaterer at både med begroninger sejler dårligere gennem vandet, og er vanskeligere at manøvrere samt det forøger brændstofforbruget.

 

 

Hvordan gjorde vi ?

Selvom vi selv mener at have styr på vedligeholdelse af vores båd, så er der mange teorier om hvordan man kan forhindre begroninger. Vi begyndte at granske lidt mere i opbygning af bundmaling og hvordan vi kunne få det bedste resultat. Sædvanligvis taler man om tre forskellige typer af begroninger rurer, alger og slim, samt tre grupper af bundmalinger, den hårde, den polerende og de traditionelle bløde. Valget af bundmaling er afhængigt af bådtype, sejlmønster, hastighed, geografisk placering,

Vi valgte produktet Hempel. Yacht Primer som barriereprimer ved bundmalingsskift og bundmaling Mille Xtra som er udviklet specielt til både, der stiller høje krav til beskyttelse mod begroninger i saltvand. Mille Xtra er en polerende bundmaling, som er let at arbejde med og er velegnet til både med en fart på op til 15 kn.

God fornøjelse

Det kan ofte være svært at beregne hvor meget maling man skal bruge, enten har man købt for lidt og skal ud at købe mere, eller også står man tilbage med en eller to liter for meget. Begge dele er lige irriterende, derfor er det en god idé at forberede sig lidt. Skamaet forneden kan hjælpe dig på vej, til dit rette indkøb.

Beregn forbruget af maling

 

 

No votes yet.
Please wait...