KMHF’s Makreltur August 2017

Makreltur d. 27.08.17
Glade og forventningsfulde drog 10 tilmeldte deltagere afsted fra KMHF kl. 11,30 søndag d. 27.aug.
Efter en tur på ca. 1½ time ankom vi til Odden havn, alle spændte på at se den minestryger vi skulle sejle med.
Der var rigelig med plads på det gamle træskib, men skipper havde fyldt op bl.a. med deltagere fra en fiskeklub i Roskilde, så pladserne blev godt brugt.
Sejlturen ud til fiskestedet tog ca. 1 time – så skulle der fiskes. Umiddelbart så det ud til at makrellerne bedst kunne lide fiskerne fra Roskilde, men efterhånden blev vi fra KMHF-turen også godkendt af makrellerne.
De første 2 timer af turen blæste den op til 6-7 s/m, så det var bare med at stå fast. Derefter løjede det af, og det blev nærmest havblik. Strøm var der en del af, så det skete da, at der blev “flettet” liner hist og pist.
“Hele båden” fangede 113 makreller – af dem stod KMHF-deltagerne for de ca. 45, så lidt med kunne vi da godt være. Heldigvis havde vi ikke konkurrence om først og flest, for så havde Knud og Brian vundet, men henholdsvis 12 og 9 stk. Var der nogen, der sagde heldig. Derefter fordelte antallet af fangede fisk sig støt og roligt ned ad mod 0. Udover makrel var der også fjæsing, der gerne ville op og hilse på os, men det fik de nu ikke lov til – ud med dem igen! Knud fangede også nogle bitte små torsk, dem smed han også ud igen, dog ud over modsatte ræling, så vi andre “troede” det var flyvefisk.
Kl. 19 blev der “ringet af” og så gik turen atter mod Odden havn.
Så gik turen hjemad – via Roskilde. Stemningen i bussen var god begge veje, men jeg må dog sige: Der var nogen mere roligt og knap så meget snak på hjemturen. Vi var hjemme kl. 21,30.
En dejlig tur – tak til Knud for arrangementet.
Lene

Tryk her for at se billederne fra Makrelturen

(Kræver at du er logget på)

 

No votes yet.
Please wait...